Humlegården

Hvad er LDN?

LDN betyder Lav Dosis Naltrexon. Vi står her med et meget interessant og helt ugiftigt stof i behanlingen af kræft og autoimmune sygdomme. Naltrexon er oprindeligt et stof, der bruges til at modvirke overdoser af morfin hos morfin- og heroinmisbrugere. Det gives da i doser af 50 mg. I Danmark kaldes Naltrexon for Revia. Stoffet virker forskelligt, alt efter, om man bruger en lille eller en stor dosis.

I 1985 opdagede en amerikansk læge i New York, Dr. Bernard Bihari, at minimale doser af Naltrexon – kun 4,5 mg om dagen givet ved sengetid – kunne styrke immunsystemet hos patienter med HIV og AIDS. Mere end 85% af disse patienter var efter fire års brug ikke længere HIV-positive . Ti år senere kunne dr. Bihari tillige påvise, at LDN ikke alene havde hjulpet hans AIDS- og HIV-positive patienter – LDN havde også hjulpet de af hans patienter, som havde kræft og i mange tilfælde givet overordentlig dramatiske resultater. 

I dag bruger mange hundrede læger i USA LDN til behandling af AIDS og HIV-positive og i stigende grad nu også til kræftpatienter. På Humlegården har vi brugt dette stof til mange af vore cancer patienter siden 2001.

Hvordan virker LDN?

Ved indtage en minimal dosis af LDN én gang om dagen, blokerer man i et par timer for kroppens egne morfiner, de såkaldte endorfiner, som for 90% vedkommende produceres i hypofysen, binyrerne og hypothalamus mellem kl. 2 og kl. 4 om natten. 

LDN virker ved at blokere for de såkaldte opiat receptorer, der findes i hver eneste celle i kroppens immunsystem og i andre celler.

Opioid receptorer findes:

På de fleste cancerceller

I hjerne- og rygmarvsceller

I immunsystemets celler

I mave- og tarm kanalen

Når denne blokering ophører efter et par timer, afstedkommer det en opregulering af nogle af kroppens egne, naturlige morfiner, de såkaldte endorfiner og enkephaliner, som herefter påvirker kroppen i stort tal resten af døgnet.

Forskning i laboratorier, på dyr, og på mennesker har vist, at dette i mange tilfælde kan bevirke delvis eller komplet remission hos kræftpatienter.

Hvorfor denne opregulering finder sted, og hvorfor det bevirker en forbedring hos de fleste kræftpatienter, er ikke afklaret. Nogle forskere mener, det skyldes kroppens egne endorfiner, der blokerer for kroppens stresshormon (cortisol).

I studier har det vist sig at LDN har følgende virkninger:

1. Dets primære effekt er en øget produktion af det endogene opiat met-5-enkefalin, også kaldet OGF (Opiod Growth Factor).

2. Reducerer betændelse, hvilket er vigtigt for mange cancerpatienter.

3. Reducerer oxidativt stress.

4. Reducerer apoptosis hos oligodendrocytter i dissemineret sclerose.

5. Nedregulerer, men eliminerer ikke inflammatoriske cytokiner.

6. Øger beta-endorfin koncentrationen.

7. Fremmer vævsreparation og sårheling.

8. Stimulerer frigørelse af den neutrofiske faktor fra astroglia.

9. Opregulerer CD 4 niveauet hos HIV-patienter.

10. Øger koncentrationen af de naturlige dræberceller (NK-cellerne).

Hvordan tager man LDN?

Man indtager én tablet på 4,5 mg ved sengetid.

Har LDN nogen bivirkninger?

LDN har ingen bivirkninger og er ugiftig. Den første uges tid oplever nogen patienter, at de sover lidt uroligt. Andre oplever, at de bliver meget søvnige en halv time efter indtagelsen. Endvidere har det en naturlig afslappende og smertestillende effekt, at kroppen oversvømmes af sine egne endorfiner i stort tal. Denne kan også iagttages hos mennesker, der motionerer meget.

Fuld dosis naltrexon (50 mg) må ikke tages af mennesker med leversygdomme. Dette skyldes, at man har påvist, at naltrexon i doser på 300 mg påvirker leverfunktionen. Ved doser på 4,5 mg er der aldrig påvist bivirkninger – ej heller hos mennesker med leversygdomme.

Er man gravid, bør man ikke tage LDN. Børn skal have nedreguleret dosis, og man bør konsultere en læge med erfaring i brug af LDN til børn før anvendelse. Mennesker med stærkt nedsat nyrefunktion bør ikke anvende LDN.

LDN og smertestillende medicin

LDN kan ikke kombineres med morfin og opioider som tramadol, mandolgin, nobligan osv.), heller ikke med kodein (som f.eks. i codimagnyl) og fentanylplastre på huden (som Durogesic og Matrifen).

LDN kan derimod kombineres med Panodil (= paracetamol), magnyl (uden codein) og gigt-præparater i form af non-steroide, anti-inflammatoriske præparater som Brufen, Ibumetin, Diclofenac og Voltaren.

Hvis man tager smertestillende medicin, der indeholder morfin, codein eller morfinlignende præparater, skal man holde en pause på 72 timer, evt. mere, før man kan begynde at tage LDN.

Kroppen skal være fri for sådanne stoffer, før man påbegynder LDN.

Hvor længe skal man tage LDN?

Man kan fortsætte LDN-behandlingen i årevis, under hensyntagen til intensiteten i den enkelte kræftpatients sygdom.